Viser opslag med etiketten multilingualism/flersprogethed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten multilingualism/flersprogethed. Vis alle opslag

lørdag den 19. februar 2011

La importancia de hablar idiomas en un mundo global


Las nuevas redes de comunicación global hace casi indispensable el dominio de algún idioma extranjero para el éxito comercial.


El fenómeno de la globalización está haciendo patente la necesidad que tienen los empresarios de todos los sectores de aprender alguno de los idiomas más utilizados en el mundo de los negocios.
Construcción, finanzas, gestión, marketing, educación, internet, turismo... cualquier ámbito requiere un dominio en condiciones de una lengua extranjera.
Ya sea el inglés, el más internacional, el francés, con gran influencia en el continente europeo y el africano, o el alemán, alma de uno de los motores de la economía mundial y corazón de Europa. Todos tienen su relevancia en los negocios.


El ritmo de crecimiento de las nuevas tecnologías y las enormes posibilidades que ofrece la red de comunicaciones actual, está favoreciendo la aparición de un sistema global de comercio en el que no existen los límites de acción. Cualquier mediana empresa situada en algún punto remoto del mapa mundial, tiene la capacidad de crear nuevas redes de colaboración y comercio con otras compañías.


Lo único que necesita es un vínculo comunicacional con su interlocutor para facilitar la interacción entre ambos. Ese vínculo probablemente será alguno de los idiomas anteriormente mencionados.

http://www.help4u.es/

tirsdag den 14. juli 2009

So, how's you doin'?

Gee, you are ……..?
Just a sec, let me think ……..!
Yeah, I remember you!!!
Sure, you're ……..! Right?!?

Hvad er din undskyldning?


Kære YFU’er årgang 1970-89.
Der er homecoming i Huset i Tommerup

Lørdag d. 26/9 2009, kl. 14

Gensyn/Nostalgi
Lounge
Cocktail Bar
Gourmet dinner
70’er/80’er diskotek
General Colonel Puff
Brunch, dagen derpå
Pris kr. 500,- for hele arrangementet.
Be there, or be square!

Tilmelding samt udførligt program med information om overnatning m.m.
- enten på hjemmesiden: http://7080yfu.dk/
- eller på Facebook: 70's and 80's YFU returnee party '09

- mere info: http://7080yfu.blogspot.com/
- mere info: http://www.linkedin.com/pub/lene-brunsgaard-andersen/7/124/975 - se: Events

- evt. spørgsmål: info@7080YFU.dk

This is the 30th year of General Colonel Puff….
Got any suggestions for some other old party game?

mandag den 13. juli 2009

Så sandt som solen står op i øst

Jeg kan ikke sige, at jeg på noget tidspunkt under mit 20-årige ophold på de kanariske øer kom til at lide af decideret økuller, men det var vigtigt for mig at følge med i de overordnede nyheder fra den omkringliggende verden.
I de første år ejede jeg end ikke et tv, så der var ingen vej udenom - jeg lærte mig hurtigt at læse spansk for at kunne følge med i de mest signifikative globale nyheder; jeg følte at jeg måtte og skulle kunne følge med i verdenen udenfor øerne.
Bedre gik det da jeg begyndte at få min daglige gang i lufthavnen på Gran Canaria, for pludseligt havde jeg gratis adgang til alverdens aviser, bragt til øen af nogle af de godt og vel 10 mio. luftbårne passagerer, som alene Gando lufthavn lægger ryg til hvert år.
De kanariske nyhedsmedier er selvfølgelig stærkest koncentreret omkring nyheder som direkte har at gøre med øerne, altså lokalt stof.
Geografisk tilknyttet det afrikanske kontinent, følelsesmæssigt stærkt forbundet med det sydamerikanske kontinent og politisk – på godt og ondt – former øgruppen del af Spanien, og dermed også det europæiske kontinent.

Nu i 2009, er det omvendt – nu er det nyheder ’derhjemmefra’ at jeg higer efter, og takket være internettet er det en smal sag at følge med i de kanariske nyheder - Canarias7 og La Provincia skimmes lige så ofte som Jyllands-Posten og BT.
Ret skal være ret, jeg følger også med i de spanske nyheder, for jeg har da også en del venner på det spanske fastland. I disse dage (i tiden mellem den 6. og indtil midnat d. 14. juli) har hvert eneste dagblad været fyldt til bristepunktet med de sidste nyheder omkring Los Sanfermines, den årligt tilbagevendende fiesta i Pamplona til ære for San Fermin, en af de mange katolske skytshelgener.
http://www.youtube.com/watch?v=pwV-WCtrjDw

I år lader det til at det er gået særligt blodigt for sig, og endnu mangler der en dag før fiestaen er overstået. Jo flere døde og/eller sårede, jo mere omtale i medierne. Tyreopdrætterne vinder i prestige for hver gang én af deres tyre spidder en af deltagerne i dette vanvittige og absurde løb foran dyrene, indtil disse når frem til arenaen hvorfra de ikke slipper ud i live - en form for fiesta, som ikke findes på de kanariske øer.
Femten døde er det blevet til siden 1922, enten spiddet af tyrens horn, eller af traumer efter at være blevet trampet på, eller mast, af dyrene. Langt flere har dog pådraget sig meget alvorlige kvæstelser, og her er antallet af sårede udenlandske deltagere steget dramatisk – ca. 30 % af alvorligt kvæstede kommer udefra, deraf en del nordamerikanere.

Gad vide, om den amerikanske forfatter Ernest Hemingway (vinder af såvel en Pulitzer som en Nobel) havde nogen som helst formodning om, hvad han satte gang i, da han i 1926 skrev bogen ’Og solen går sin gang’, ’The Sun Also Rises’, ’Fiesta’ (bogens titel på henholdsvis dansk, engelsk og spansk) og dermed satte den spanske San Fermin-fest på verdenskortet?
Bogen handler om en gruppe af venners rejse til Spanien efter 1. verdenskrig, deriblandt krigsveteranen Jake Barnes, impotent efter krigen, og hans begær efter og forhold til den eftertragtede og promiskuøse sygeplejerske Brett Ashley.
Ernest Hemingway, som ellers var kendt for at være en 'muy macho'-mand, menes her at give et auto-portræt gennem personen Jake Barnes.
Forfatteren beskriver meget levende og intenst kampen mellem mand og bæst (her læs: bæstets/naturens/kvindens voldsomt tiltrækkende, men også ødelæggende kraft overfor det svagere køn, manden) - et tema, som han senere tager op i andre noveller.

Min mening om den traditionelle tyrefægtning? Uden at skele til hemingwayske metaforer?
Det kan vist ret hurtigt udtrykkes med følgende billede af ’et opløftende øjeblik’ – eller, som jeg hellere vil udtrykke det på godt spansk: ¡a tomar por culo!

onsdag den 8. juli 2009

Mafalda, una niña de Argentina

"Cuando sea grande, voy a trabajar de intérprete en la ONU y cuando un delgado le diga a otro que su país es un asco voy a traducir que su país es un encanto y, claro, nadie podrá pelearse.
¡Y se acabarán los lios y las guerras y el mundo estará a salvo!"



Ayer por la noche, antes de caer en brazos de Morfeo, recordé lo mucho que me he divertido leyendo las viñetas que Quino ha dibujado con Mafalda. Reflexiones que a pesar de los años se mantienen intactas y actuales, desde las más cotidianas hasta las más profundamente utópicas o reinvindicativas.

¡Hoy encontré un libretillo de Mafalda/Quino! ¡Que suerte!
Esta noche voy a dejar a Kafka, Nietszche y Soren Kierkegaard y el resto del mundo descansar.
Esta noche voy a sucumbirme en el mundo de Mafalda, esa niña pequeña y tan sabia de Argentina.
Les deseo felices sueños a todos.

Ahora mismo está lloviendo a cántaros en Dinamarca, les dejo con una canción que me gusta mucho:
http://www.youtube.com/watch?v=s7I1rPG_vlc

tirsdag den 7. juli 2009

Jeg elsker bøffer!

Jeg elsker bøffer – dansk bøf, som vor mor lavede dem, med masser af bløde løg, og en sovs, som ’ka’ hænge ved’ de kogte kartofler. Dybt forankret i min hukommelse ligger duften af løgene medens de simrer på panden, lyden og synet af kødet der steges indtil det helt rette punkt nås - en kombination af sanseindtryk, som får de fleste til at afvente med tiltagende mundvand øjeblikket for at kunne sætte sig til bordet. Dansk bøf, så simpel en ret, så pragtfuld en del af vores kulinariske skattekammer.

Jeg elsker bøffer – mænd med bøffer! Bliv nu ikke forarget, men i denne tid (TV2 Nyhederne, 06/07 2009) med en befolkning der for hvert årti bliver mere og mere overvægtig, er det en fornøjelse at se og kigge på en velproportioneret mandekrop. Ikke overdimensionerede muskelmænd med tatoveringer og øreringe - blot ganske almindelige mænd som passer på sig selv, som ikke lader tiden omdanne bøfferne til ølpatter og hængevom.

Jeg elsker bøffer – mediebøffer! Jeg er en samler af bøffer, kan ikke lade være med at studse over den sproglige inkompetence, som mange medier udviser dagligt. At speakerne, under direkte transmissioner eller ved oplæsning af nyhedsinformation snubler over ordene, kan jeg forstå - det er de skriftlige bøffer, som jeg har svært ved at tilgive. Online tekstning (og for den sags skyld også versionering) kan være en tricky affære, man skal oftest være mere end almindeligt hurtig på tastaturet. Men, for pokker – når teksterne så løber over skærmen igen en halv time senere, og de samme fejl vises endnu en gang, så er det lige før, at jeg græmmes!

Én af mine yndlingsbøffer stammer fra versioneringen af en film, som var engelsk- eller amerikanskproduceret, men om hvorvidt jeg så filmen oversat til dansk eller spansk husker jeg såmænd ikke længere.
En ung mand taler om slægt samt familieforhold og siger: ”- og derfor kender jeg ikke så meget til mine fire fædre.”
Originalsproget, engelsk, var slettet – filmen var blevet synkroniseret. Versionisten havde ikke hørt, havde ikke været opmærksom på den meget subtile forskel mellem ’forefathers’ og ’four fathers’.
Personen, som lagde stemme til oversættelsen, havde heller ikke protesteret – needless to say!

lørdag den 4. juli 2009

Fourth of July, Rebildfesten

On the Fourth of July we celebrate the date in 1776 when Thomas Jefferson and others signed the Declaration of ndependence, making a giant step towards ending the colonial rule of King George.


Gennem flere år var jeg med til Rebildfesten grundet min tilknytning til Youth for Understanding, en organisation for udvekslingsstudenter. Den allerførste gang jeg var med i Rebild var i 1976, få uger før min afrejse til en amerikansk high school i Pennsylvania, USA. Det år blev der fejret 200-årsdagen for den amerikanske uafhængighed, og listen af prominente gæster til arrangementet i Rebild var enorm. Dronning Margrethe, som er protektor, deltog også det år.


Den 4. juli 1976 afbrød teatergruppen Solvognen Rebildfesten. Med 30.000 tilskuere og tv-transmission til både USA og Danmark blev begivenheden massivt eksponeret. Her kæmper politiet med demonstranterne.



Solvognen blev oprettet i 1969 og havde tilknytning til Christiania. En af dens mest opsigtsvækkende happenings foregik i 1976, hvor aktivister udklædt som indianere, sorte amerikanere og grønlændere stormede Rebild Bakker under fejringen af USA's uafhængighedsdag.
Begivenheden blev set af 30.000 tilskuere i de nordjyske bakker og tv-transmitteret til millioner af mennesker i USA.

http://www.yfu.dk/index.phtml?sek_id=26

¡Y un cuerno!

Forleden faldt jeg i – igen! Det sker ikke så ofte mere, men af og til, når jeg er søvnig, overtræt, irriteret, vred eller på anden vis følelsesmæssigt engageret, falder jeg i. Så ryger jeg durk i fælden, hvis man da kan kalde det det – jeg vender tilbage til det spanske. Udtrykket ’¡y un cuerno!’ er ikke så slemt endda, mit repertoire indenfor spanske bandeord er såmænd ganske stort, det er en del af det at være spansk. Latinere er mere passionerede, og brugen af bandeord og kraftudtryk er mere udbredt end på vores nordlige breddegrader – de er i hvert fald mere farverige!
http://dictionary.reverso.net/spanish-english/cuerno

De religiøse bandeord udgør den største gruppe på dansk, og flere af dem har aner tilbage fra Danmarks katolske fortid. Med tiden forandrer bandeord sig, nye kommer til (deri essensen af al evolution), og hvad der førhen var meget anstødeligt, er i dag acceptabelt. Under sydligere himmelstrøg er brugen af bandeord hovedsaligt knyttet til religionen (nadvergangen), den katolske tro med den hellige familie (jomfru Marie, Jesus og Gud, i nævnte rækkefølge), familien generelt som institution (med hovedvægten på moderfiguren!), sex (den kvindelige principielt!), kropsdele (de kvindelige kønsorganer i særdeleshed!) og - kropslige efterladenskaber!

¡Coño! – var et af de allerførste kraftudtryk, jeg lærte. Det var let at udtale for, let at huske, består kun af ét ord, kort og fyndigt, og brugen var/er uhyrligt udbredt, både blandt mænd og kvinder. Jeg tog det til mig med det samme. Det varede indtil jeg satte mig ned for at slå det op i ordbogen – jeg nægtede derefter at bruge udtrykket, og så endda lidt ned over næsen på folk, som brugte det. Så længe som det nu varede, for jeg endte med at overgive mig, og egentligt ganske hurtigt – skik følge eller land fly.
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=co%C3%B1o
http://www.uiowa.edu/~acadtech/phonetics/spanish/frameset.html

Den daglige tiltale/omtaleform af familiemedlemmer og nære venner foregår oftest med brug af øgenavne, kælenavne eller gængs accepterede forkortelser (diminutiver) af døbenavnet. Concha er en ganske almindelig forkortelse for pigenavnet Concepción – i Spanien. Men lad endelig være med at prøve på at indynde dig hos den argentinske señorita Concepción ved at kalde hende Concha eller Conchita – en lussing kunne let blive udfaldet!
http://es.wikipedia.org/wiki/Anexo:Alias
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=concha

fredag den 3. juli 2009

Den, som taler flere sprog, lever flere liv.

Flersprogethed (multilingualism) er efter min mening noget helt centralt i det europæiske projekt. Vores sprog afspejler vores forskellige kulturer og identiteter. Samtidig giver de os mulighed for at forstå hinanden. For europæere, der kan flere sprog, er det lettere at blive integreret i et andet land i forbindelse med studier eller arbejde. De får også lettere adgang til andre kulturer.

Erhvervslivet er meget interesseret i folk, der kan fremmedsprog. Gode sprogfærdigheder giver folk mulighed for at forbedre deres karrieremuligheder. Sidst, men ikke mindst, er sprog det vigtigste kommunikationsmiddel. Vores samfund bliver i stadigt højere grad flersprogede på alle niveauer lige fra hospitaler til domstole eller politistationer og fra skoler til arbejdspladser. Desuden får vi alle flere og flere kontakter rundt omkring i Europa og resten af verden.

Jeg ser flersprogethed både som evnen til at tale andres sprog og andres evne til at tale ens eget sprog. Der er et tjekkisk ordsprog, der siger, at den, som taler flere sprog, også lever flere liv. Jeg er overbevist om, at flersprogethed i dagens EU er meget vigtig for vores identitet, for vores måde at tænke på, for vores sociale kompetence og for at forstå og acceptere andre. Flersprogethed er vigtig for vores karriere, for vores økonomi, for os som forbrugere og for EU-institutionerne, når de skal kommunikere med borgerne.

onsdag den 1. juli 2009

Perico ésta en el cielo....

Perico está en el cielo = solen er på himmelen.
The sun is shining – life’s good.
Mere skal der såmænd ikke til for at gøre mig glad!

Multilinguist vs plurilinguist –
Som multilinguist taler jeg mere end to sprog.
En plurilinguist fletter ord ind i samtalen, som oprindeligt ikke stammer fra hovedsproget.
Et meget enkelt eksempel er brugen af ’okay’ – på dansk er det ’det er i orden’.
Brug af plurilingualism er meget udbredt – vi lægger bare ikke mærke til det, ordene er alment anvendt.

Ratio og proportion mellem dansk og engelsk er 1.1, ligeledes forholdet mellem dansk og spansk, om ikke større - let's face it! – dansk er bare mere knoklet!
Ovenstående har af og til givet anledning til løftede øjenbryn fra politifolk, anklagere, advokater, dommere etc.

Ikke sjovt at blive spurgt af en dommer under en retssag om man oversætter korrekt!
Oversætter man mere end der bliver sagt/spurgt om?

Indgående kendskab til sproget er et must i en retssal, og så skal man være oppe på tæerne!
Ak og ve, hvis man ikke er konsistent i sprogbrugen.

En case:
Under en vidneafhøring begyndte jeg med at sige ’pakker’, men sagde senere ’bylter’.
Der var blevet fundet bylter/pakker flydende i havet, meget tæt på en luksusyacht.
Indholdet var kokain, og man formodede at flere pakker/bylter var forsvundet ned i dybet forud for pågribelsen.
Dommeren blev vred, jeg fik en røvfuld.

Ovenstående har jeg gjort brug af plurilingualism ved at benytte ’must’ og ’case’.
To ord, som for en multilinguist ikke skaber problemer.

"Fino", sagde manden, og gjorde mig perpleks....

Jeg elsker at kommunikere, især selvfølgelig helst om emner som interesserer mig.
Men man behøver heller ikke altid have en mening om alting, nogle gange er det også dejligt blot at lytte.

Savner min dialog/debatgruppe fra Gran Canaria – en skønsom samling af livskunstnere og livshistoriefortællere.
Alle som én var/er de gudbenådede talere/kommunikatorer: et par selvstændige forretningsdrivende, en kunstmaler, en enkelt forhenværende borgmester, en forfatter, en pensioneret bankdirektør m.fl.
To emner, som aldrig berørtes, var politik og religion – dertil var gruppens medlemmer alt for disperse i deres individuelle holdninger.
Respekten for den enkelte var stor; diversiteten var gruppens force.

Et stille hjørne på en bistro eller lignende, en god vin og nogle tapas på bordet, og timerne gik med hyggeligt samvær, snak og tale.
Var for øvrigt den eneste kvindelige deltager (og eneste udlænding!) ved onsdagsmøderne, som afholdtes hver anden uge.
Fruerne var med ved gruppens lørdagssammenkomster, der altid gik ud på at spise på én eller anden restaurant.
Der var jeg dog sjældent med – min partners ’normale’ lørdagstilstand umuliggjorde hans deltagelse, og dermed desværre også min.
Han var som regel for beruset.

Tilbage til: ’Fino’ sagde manden….
Nu er det godt og vel otte år siden, at vi – C og jeg – gik fra hinanden efter 16 års samliv.
Det er lidt mere end fire år siden, at jeg landede i Danmark.
Selvfølgelig har jeg som single haft mandlige bekendtskaber i de forgangne år.
Én af dem (her i DK), har været T.

T og jeg var venner/seksualpartnere i 8 måneder, og venskabet har formået at fortsætte, skønt vi ikke længere ses.
Af og til dumper der en mail eller en sms ned i indbakken, eller telefonrøret gribes ved særlige lejligheder.

På et tidspunkt var T lettere deprimeret, og bad mig om at genoptage forholdet.
Jeg forsøgte at forklare ham mine grunde til ikke at ønske at vende tilbage, at der ikke var basis for en fortsættelse, depression eller ej.
Han blev lidt såret, måske endda vred, og sluttede samtalen af med et ’fino’.

’Fino, hvad?’ tænkte jeg.
‘Un vino fino’ = en god vin, ‘un niño fino’ = en klejn, spinkel dreng (dog mest brugt til at beskrive en lille piges kropsbygning), ’una mujer fina’ = en fin dame (meget brugt som et sarkastisk udtryk for en kvinde, som tror sig selv for værende af en vis rang, eller med visse evner).
Og sådan kunne jeg blive ved.

Hvad T mente med udtrykket ’fino’ var noget helt andet, nemlig ’fint’, som når man anvender ’fint’ for at vise, at man har forstået noget og/eller afslutter noget, som her en sætning eller samtale.

Og her kommer brugen af jargon, slang og lingo ind.
Det var nemlig ikke plurilingualism, som han brugte, nærmere street talk, som forvansker ordene og deres betydning.
En ægte plurilinguist gør brug af udtryk og ord fra andre sprog, simpelthen fordi det meget ofte udtrykker hurtigere, lettere og mere præcist dét, som man ønsker at formidle. En slags verbal shorthand, om du vil. Derudover ændrer ordet sig aldrig; meningen og grundbetydningen forbliver den samme.

Brug af plurilingualism forudsætter en fælles base, oplevelser eller viden. Hvem blandt gamle returnees ville omtale sig selv som ’hjemvendt udvekslingsstudent’, især hvis man befinder sig sammen med andre returnees?
En multilinguist vil kunne forstå ordet, dertil kræves kun kendskab til engelsk, men ikke begrebet, for der er ingen fælles baggrund.

T er 17 år yngre end jeg, deri ligger der jo også en del af forklaringen for min momentane følelse af perpleksitet - vi tilhører praktisk taget to forskellige generationer, vi taler næsten to forskellige sprog.
Som alt andet omkring os ændrer sproget sig, deri essencen af al udvikling og evolution – måske vil ’fino’ om 20 år blive brugt lige så meget som ’okay’ i dag.

Og så er der ’smart ass’-anvendelsen af plurilingualism –
Hvem har ikke mødt den dér højrøvede, selvglade og arrogante son of a bitch-type, som strør om sig med floskler og gloser, velvidende at du, som modtageren af svadaen, vil føle dig fortabt?

Jeg er desværre selv én af dem, der har gjort brug af det.
Men man vinder intet ved det – offeret for dit verbale overfald efterlades såret, bånd skæres over og kommunikationen/interaktionen dør, i værste fald.
Du får luft. Måske.
Du fremstår derefter som hoven og arrogant. Helt sikkert.