fredag den 3. juli 2009

Den, som taler flere sprog, lever flere liv.

Flersprogethed (multilingualism) er efter min mening noget helt centralt i det europæiske projekt. Vores sprog afspejler vores forskellige kulturer og identiteter. Samtidig giver de os mulighed for at forstå hinanden. For europæere, der kan flere sprog, er det lettere at blive integreret i et andet land i forbindelse med studier eller arbejde. De får også lettere adgang til andre kulturer.

Erhvervslivet er meget interesseret i folk, der kan fremmedsprog. Gode sprogfærdigheder giver folk mulighed for at forbedre deres karrieremuligheder. Sidst, men ikke mindst, er sprog det vigtigste kommunikationsmiddel. Vores samfund bliver i stadigt højere grad flersprogede på alle niveauer lige fra hospitaler til domstole eller politistationer og fra skoler til arbejdspladser. Desuden får vi alle flere og flere kontakter rundt omkring i Europa og resten af verden.

Jeg ser flersprogethed både som evnen til at tale andres sprog og andres evne til at tale ens eget sprog. Der er et tjekkisk ordsprog, der siger, at den, som taler flere sprog, også lever flere liv. Jeg er overbevist om, at flersprogethed i dagens EU er meget vigtig for vores identitet, for vores måde at tænke på, for vores sociale kompetence og for at forstå og acceptere andre. Flersprogethed er vigtig for vores karriere, for vores økonomi, for os som forbrugere og for EU-institutionerne, når de skal kommunikere med borgerne.

torsdag den 2. juli 2009

Me and my twin brother, Michael Jackson

Det er nu ved at være en uges tid siden, at Michael gik bort.
Han og jeg havde mere end blot alderen tilfælles, 50 år.
For eksempel kunne vi begge to godt li’ hans musik!

Begge havde vi i vores yngre dage krøllet hår (mit dog betalt med surt opsparede SU-penge), hans var naturligt, men hen ad vejen endte vi med glat hår. Endog hårlængden var næsten den samme til sidst.
At hans var sort og mit er blondt? Småting!!
Det kan der hurtigt laves om på for en 50’er. Prøv i Føtex.

Højde og drøjde sådan cirka det samme – tja, i det mindste ikke mere end hvad et par stilethæle og to ugers streng sultekur fra min side ville kunne have udlignet.

Hver især havde vi forståelse for, hvordan en ’pæn’ næse skal se ud; n
emlig lille og petit! Jeg blev så bare født med ’en petit næse’, hvor Michael måtte lide for det.
Nogle vover at kalde vores små næser for ’opstoppertud’, men lad dem dog bare det! Verden er stor nok, også til alle jer med store næser!
Eller, få dig dog en næseoperation – altså, hvor svært kan det være?

Og så var der hudfarven!
Både Michael og jeg har i de seneste år måttet undvige solen, grundet meget lys og følsom hud.
Pigmentationsfejl, overdreven soldyrkning, farveskjolder, solskoldninger – huden glemmer ikke…

May you R.I.P.
……………………………………………………………………………………….

Før D-dagen var jeg gennem hænderne på to dermatologer, en onkolog og en plastikkirurg. De to dermatologer var fåmælte, og meget hurtige til at sende mig videre i systemet. Onkologen sagde, at dele af min næsefløj ville blive skåret væk. Plastikkirurgen meddelte mig, at min overlæbe ville blive trukket op i venstre side af ansigtet.

Indtil videre er det kun mig og mit spejlbillede, der kender det foreløbige resultat - et godt og vel 5 cm langt ar, rundet nydeligt af med en ’sløjfe’ (der, hvor kræftknuden sad), pryder nu mit kontrafej.

Absolut ingen sol i et år. Bøllehat på hovedet, solcreme eller plaster/tape i ansigtet, når solen skinner.
Det endelige, det synlige, arvæv vil kunne bedømmes om to år.
I halvdelen af tilfældene - a scary 50%, damn it! - af basalcellekræft dukker nye kræftsvulster op igen, på samme sted, indenfor 5 år.


Crap! - ¡Mierda! - Lort!

Nå, den tid, den sorg!

Take care out there – og nyd så sommeren fornuftigt!

onsdag den 1. juli 2009

Perico ésta en el cielo....

Perico está en el cielo = solen er på himmelen.
The sun is shining – life’s good.
Mere skal der såmænd ikke til for at gøre mig glad!

Multilinguist vs plurilinguist –
Som multilinguist taler jeg mere end to sprog.
En plurilinguist fletter ord ind i samtalen, som oprindeligt ikke stammer fra hovedsproget.
Et meget enkelt eksempel er brugen af ’okay’ – på dansk er det ’det er i orden’.
Brug af plurilingualism er meget udbredt – vi lægger bare ikke mærke til det, ordene er alment anvendt.

Ratio og proportion mellem dansk og engelsk er 1.1, ligeledes forholdet mellem dansk og spansk, om ikke større - let's face it! – dansk er bare mere knoklet!
Ovenstående har af og til givet anledning til løftede øjenbryn fra politifolk, anklagere, advokater, dommere etc.

Ikke sjovt at blive spurgt af en dommer under en retssag om man oversætter korrekt!
Oversætter man mere end der bliver sagt/spurgt om?

Indgående kendskab til sproget er et must i en retssal, og så skal man være oppe på tæerne!
Ak og ve, hvis man ikke er konsistent i sprogbrugen.

En case:
Under en vidneafhøring begyndte jeg med at sige ’pakker’, men sagde senere ’bylter’.
Der var blevet fundet bylter/pakker flydende i havet, meget tæt på en luksusyacht.
Indholdet var kokain, og man formodede at flere pakker/bylter var forsvundet ned i dybet forud for pågribelsen.
Dommeren blev vred, jeg fik en røvfuld.

Ovenstående har jeg gjort brug af plurilingualism ved at benytte ’must’ og ’case’.
To ord, som for en multilinguist ikke skaber problemer.

"Fino", sagde manden, og gjorde mig perpleks....

Jeg elsker at kommunikere, især selvfølgelig helst om emner som interesserer mig.
Men man behøver heller ikke altid have en mening om alting, nogle gange er det også dejligt blot at lytte.

Savner min dialog/debatgruppe fra Gran Canaria – en skønsom samling af livskunstnere og livshistoriefortællere.
Alle som én var/er de gudbenådede talere/kommunikatorer: et par selvstændige forretningsdrivende, en kunstmaler, en enkelt forhenværende borgmester, en forfatter, en pensioneret bankdirektør m.fl.
To emner, som aldrig berørtes, var politik og religion – dertil var gruppens medlemmer alt for disperse i deres individuelle holdninger.
Respekten for den enkelte var stor; diversiteten var gruppens force.

Et stille hjørne på en bistro eller lignende, en god vin og nogle tapas på bordet, og timerne gik med hyggeligt samvær, snak og tale.
Var for øvrigt den eneste kvindelige deltager (og eneste udlænding!) ved onsdagsmøderne, som afholdtes hver anden uge.
Fruerne var med ved gruppens lørdagssammenkomster, der altid gik ud på at spise på én eller anden restaurant.
Der var jeg dog sjældent med – min partners ’normale’ lørdagstilstand umuliggjorde hans deltagelse, og dermed desværre også min.
Han var som regel for beruset.

Tilbage til: ’Fino’ sagde manden….
Nu er det godt og vel otte år siden, at vi – C og jeg – gik fra hinanden efter 16 års samliv.
Det er lidt mere end fire år siden, at jeg landede i Danmark.
Selvfølgelig har jeg som single haft mandlige bekendtskaber i de forgangne år.
Én af dem (her i DK), har været T.

T og jeg var venner/seksualpartnere i 8 måneder, og venskabet har formået at fortsætte, skønt vi ikke længere ses.
Af og til dumper der en mail eller en sms ned i indbakken, eller telefonrøret gribes ved særlige lejligheder.

På et tidspunkt var T lettere deprimeret, og bad mig om at genoptage forholdet.
Jeg forsøgte at forklare ham mine grunde til ikke at ønske at vende tilbage, at der ikke var basis for en fortsættelse, depression eller ej.
Han blev lidt såret, måske endda vred, og sluttede samtalen af med et ’fino’.

’Fino, hvad?’ tænkte jeg.
‘Un vino fino’ = en god vin, ‘un niño fino’ = en klejn, spinkel dreng (dog mest brugt til at beskrive en lille piges kropsbygning), ’una mujer fina’ = en fin dame (meget brugt som et sarkastisk udtryk for en kvinde, som tror sig selv for værende af en vis rang, eller med visse evner).
Og sådan kunne jeg blive ved.

Hvad T mente med udtrykket ’fino’ var noget helt andet, nemlig ’fint’, som når man anvender ’fint’ for at vise, at man har forstået noget og/eller afslutter noget, som her en sætning eller samtale.

Og her kommer brugen af jargon, slang og lingo ind.
Det var nemlig ikke plurilingualism, som han brugte, nærmere street talk, som forvansker ordene og deres betydning.
En ægte plurilinguist gør brug af udtryk og ord fra andre sprog, simpelthen fordi det meget ofte udtrykker hurtigere, lettere og mere præcist dét, som man ønsker at formidle. En slags verbal shorthand, om du vil. Derudover ændrer ordet sig aldrig; meningen og grundbetydningen forbliver den samme.

Brug af plurilingualism forudsætter en fælles base, oplevelser eller viden. Hvem blandt gamle returnees ville omtale sig selv som ’hjemvendt udvekslingsstudent’, især hvis man befinder sig sammen med andre returnees?
En multilinguist vil kunne forstå ordet, dertil kræves kun kendskab til engelsk, men ikke begrebet, for der er ingen fælles baggrund.

T er 17 år yngre end jeg, deri ligger der jo også en del af forklaringen for min momentane følelse af perpleksitet - vi tilhører praktisk taget to forskellige generationer, vi taler næsten to forskellige sprog.
Som alt andet omkring os ændrer sproget sig, deri essencen af al udvikling og evolution – måske vil ’fino’ om 20 år blive brugt lige så meget som ’okay’ i dag.

Og så er der ’smart ass’-anvendelsen af plurilingualism –
Hvem har ikke mødt den dér højrøvede, selvglade og arrogante son of a bitch-type, som strør om sig med floskler og gloser, velvidende at du, som modtageren af svadaen, vil føle dig fortabt?

Jeg er desværre selv én af dem, der har gjort brug af det.
Men man vinder intet ved det – offeret for dit verbale overfald efterlades såret, bånd skæres over og kommunikationen/interaktionen dør, i værste fald.
Du får luft. Måske.
Du fremstår derefter som hoven og arrogant. Helt sikkert.

Cosas que pasan

Some Things Happenhings Happen
Boz Scaggs/Marcus Miller

You best let some things happen on their own
You better leave them alone
'Cause when they happen naturally
It's like standing in the rain

You're gonna get wet
It's gonna get all over you
So when it happens like that
Don't bother asking where it's from
You just take it as it comes

It was a great year for a fall
And it happened like that
With no direction there to give
Didn't matter much at all

Bells didn't ring
There was nothing calling me out there
Yet I was kinda grooving like that
Until it hit me like a shot
You're part of everything I've got

I felt the sun coming through
And it happened to be you
I had to look away to see
That you happened to be happening to me

It's that sensation when you're falling
And you stop in time
And in that moment you will hear
Just a matter of fact

It's gonna get wet
Gonna get all over you
Sometimes it happens like that
Now don't be asking where it's from
You just take it as it comes

I felt the sun coming through
And it happened to be you
I had to look away to see
That you happened to be happening to me

and more....

Let bygones be bygones

The Closest Thing to CrazyThe Closest Thing To Crazy
Katie Melua

http://www.youtube.com/watch?v=5DCacIEbAlM

How can I think I’m standing strong,
Yet feel the air beneath my feet?
How can happiness feel so wrong?
How can misery feel so sweet?

How can you let me watch you sleep,
Then break my dreams the way you do?
How can I have got in so deep?
Why did I fall in love with you?

This is the closest thing to crazy
I have ever been,
Feeling twenty-two, acting seventeen.
This is the nearest thing to crazy
I have ever known,
I was never crazy on my own:
And now I know,
That there’s a link between the two,
Being close to craziness
And being close to you.

How can you make me fall apart
Then break my fall with loving lies?
It’s so easy to break a heart;
It’s so easy to close your eyes.

How can you treat me like a child
Yet like a child I yearn for you?
How can anyone feel so wild?
How can anyone feel so blue?

This is the closest thing to crazy
I have ever been,
Feeling twenty-two, acting seventeen.
This is the nearest thing to crazy
I have ever known,
I was never crazy on my own:
And now I know,
That there’s a link between the two,
Being close to craziness
And being close to you x 3

Pablo Neruda


Raúl, lo confieso - la idéa he copiado de de tú blog :-)Ganas de vivir - Lyst til at leve

http://www.slideshare.net/CMP/muere-lentamente-presentation-929294?from=email&type=share_slideshow&subtype=slideshow

'Muere lentamente' er et digt, fejlagtigt tillagt den peruanske digter Pablo Neruda. Alligevel er det et digt, der er værd at læse.
Herunder følger min egen oversættelse, da jeg ikke har kunnet finde den oversat, hverken i digtsamlinger eller på nettet.

Dør langsomt
den, som ikke rejser,
den, som ikke læser,
den, som ikke lytter til musik,
den, som ikke finder gracia i sig selv.

Dør langsomt
den, som ødelægger sit selvværd,
den, som ikke lader sig hjælpe.

Dør langsomt
den, som lader sig transformere til slave af vaner
og som hver dag gentager de samme mønstre,
den, som ikke skifter mærke,
som ikke tør skifte farverne på sit tøj
eller tale med en ukendt.

Dør langsomt
den, som undgår en lidenskab og følelsernes malstrøm,
netop disse, som genskaber lyset i øjnene
og reparerer de knuste hjerter.

Dør langsomt
den, som ikke drejer roret når han er ulykkelig
med sit arbejde, med sin kærlighed,
den, som ikke satser hverken det sikre eller det usikre
for at forfølge en drøm,
den, som ikke tillader sig, end ikke én gang i sit liv
at overhøre de fornuftige råd...

Lev i dag!
Sats i dag!
Gør det i dag!
Lad dig ikke dø langsomt!
Fornægt dig ikke at være lykkelig!