fredag den 31. juli 2009

El sueño de paz



ETA ha vuelto a matar. Es algo extraño, casi algo irreal que alguien pueda –más aún que quiera- seguir matando en la civilizada Europa, amparándose en razones ideológicas. Es anacrónico y perverso, asqueroso, repulsivo.
Tras los atentados del 11-M muchos creímos que ETA pararía su macabro desfile de muerte. Pensamos que una masacre sin precedentes y sin resultados les haría ver que la matanza de inocentes no puede ser nunca salida a nada.
Queríamos creer que ETA también lo entendería, que el proceso de abandono de las armas es inevitable, que incluso los más sanguinarios asesinos tenían que llegar a entender que todas las muertes –pasadas o futuras- no sirven ya absolutamente de nada. Qué ilusos: anteayer volaron con un coche un cuartel de la Guardia Civil y el estruendo reventó los tímpanos de los niños dormidos y el sueño de paz de millones de inocentes.
Y ayer mataron de nuevo. Cobardemente, a dos jóvenes vestidos de verde.

onsdag den 15. juli 2009

Samliv og ægteskab

Samlivets svære kunst
Om at tale sammen, om at huske sammen

Kommunikation; verbal og non-verbal

Når man accepterer, at hvert menneske har sin egen måde at opfatte verdenen på og at denne måde har lige så meget 'ret' som ens egen, har man taget det første vigtige skridt til at kommunikere endnu mere effektivt.

For at stå ved sig selv og sætte grænser må man kende sine mål, vide hvad man vil og ikke vil, og vide hvordan man siger til og fra på en ordentlig måde. For uanset om man sætter grænser eller ikke sætter dem, har det en pris, og man har selv ansvaret for konsekvenserne.

Definition af assertion
Assertion vil sige at kunne handle i overensstemmelse med egne interesser og fastholde sine rettigheder, samtidigt med at andres interesser og rettigheder respekteres.

Vi er enten non-assertive fordi vi gerne vil komme godt ud af det med andre og undgå konflikter og derfor ikke siger fra. Eller vi er non-assertive fordi vi ikke vil bindes og undgå at føle os forpligtet, og derfor siger vi fra på en overreagerende måde.
At optræde assertivt er nærmest en kunstart! Af en eller anden grund siger vi mennesker ofte ikke, hvad vi mener og vi tror ofte, at andre er klar over, hvordan vi har det.

Reaktionsmønstre
Submissiv adfærd: respektere andres rettigheder – metafor: dørmåtte
Aggressiv adfærd: fastholde egne rettigheder – metafor: damptromle
Assertiv adfærd: fastholde egne rettigheder og respektere andres rettigheder – metafor: støtte


Hukommelse; selektiv, kollektiv og ’bonding memory’
Hukommelse og identitet er uløseligt sammenbundet - at huske er at tilhøre.

Der er mange former for hukommelse, bl.a. selektiv (personlig) og kollektiv (fælles) hukommelse.
I ens personlige hukommelse bestemmer man selv, hvad man lægger vægt på at kunne huske om tyve år.
Den fælles hukommelse er en hukommelse, bygget op omkring delte, fælles erindringer og minder, og som holdes i live af os og derved er afhængig af os.

Den tyske filosof, Friedrich Nietzsche (teoretikeren bag termen ’bonding memory’), taler om ’viljens’ hukommelse, baseret på individers fælles beslutning om - og vilje til - at huske fælles minder og erindringer, og dermed at skabe vedvarende bånd.

Samlivets svære kunst – at tale sammen, at huske sammen.
To meget væsentlige ting, som gør det muligt at fortsætte et samliv, når der opstår gnidninger.
Jeg håber, at min gode ven og hans kone holder sammen mange år endnu, at de husker at huske sammen.

Kilder
Susanne Hald: Træning af assertiv adfærd
Jan Assmann: Religion and Cultural Memory
Friedrich Nietzsche

tirsdag den 14. juli 2009

So, how's you doin'?

Gee, you are ……..?
Just a sec, let me think ……..!
Yeah, I remember you!!!
Sure, you're ……..! Right?!?

Hvad er din undskyldning?


Kære YFU’er årgang 1970-89.
Der er homecoming i Huset i Tommerup

Lørdag d. 26/9 2009, kl. 14

Gensyn/Nostalgi
Lounge
Cocktail Bar
Gourmet dinner
70’er/80’er diskotek
General Colonel Puff
Brunch, dagen derpå
Pris kr. 500,- for hele arrangementet.
Be there, or be square!

Tilmelding samt udførligt program med information om overnatning m.m.
- enten på hjemmesiden: http://7080yfu.dk/
- eller på Facebook: 70's and 80's YFU returnee party '09

- mere info: http://7080yfu.blogspot.com/
- mere info: http://www.linkedin.com/pub/lene-brunsgaard-andersen/7/124/975 - se: Events

- evt. spørgsmål: info@7080YFU.dk

This is the 30th year of General Colonel Puff….
Got any suggestions for some other old party game?

mandag den 13. juli 2009

Så sandt som solen står op i øst

Jeg kan ikke sige, at jeg på noget tidspunkt under mit 20-årige ophold på de kanariske øer kom til at lide af decideret økuller, men det var vigtigt for mig at følge med i de overordnede nyheder fra den omkringliggende verden.
I de første år ejede jeg end ikke et tv, så der var ingen vej udenom - jeg lærte mig hurtigt at læse spansk for at kunne følge med i de mest signifikative globale nyheder; jeg følte at jeg måtte og skulle kunne følge med i verdenen udenfor øerne.
Bedre gik det da jeg begyndte at få min daglige gang i lufthavnen på Gran Canaria, for pludseligt havde jeg gratis adgang til alverdens aviser, bragt til øen af nogle af de godt og vel 10 mio. luftbårne passagerer, som alene Gando lufthavn lægger ryg til hvert år.
De kanariske nyhedsmedier er selvfølgelig stærkest koncentreret omkring nyheder som direkte har at gøre med øerne, altså lokalt stof.
Geografisk tilknyttet det afrikanske kontinent, følelsesmæssigt stærkt forbundet med det sydamerikanske kontinent og politisk – på godt og ondt – former øgruppen del af Spanien, og dermed også det europæiske kontinent.

Nu i 2009, er det omvendt – nu er det nyheder ’derhjemmefra’ at jeg higer efter, og takket være internettet er det en smal sag at følge med i de kanariske nyheder - Canarias7 og La Provincia skimmes lige så ofte som Jyllands-Posten og BT.
Ret skal være ret, jeg følger også med i de spanske nyheder, for jeg har da også en del venner på det spanske fastland. I disse dage (i tiden mellem den 6. og indtil midnat d. 14. juli) har hvert eneste dagblad været fyldt til bristepunktet med de sidste nyheder omkring Los Sanfermines, den årligt tilbagevendende fiesta i Pamplona til ære for San Fermin, en af de mange katolske skytshelgener.
http://www.youtube.com/watch?v=pwV-WCtrjDw

I år lader det til at det er gået særligt blodigt for sig, og endnu mangler der en dag før fiestaen er overstået. Jo flere døde og/eller sårede, jo mere omtale i medierne. Tyreopdrætterne vinder i prestige for hver gang én af deres tyre spidder en af deltagerne i dette vanvittige og absurde løb foran dyrene, indtil disse når frem til arenaen hvorfra de ikke slipper ud i live - en form for fiesta, som ikke findes på de kanariske øer.
Femten døde er det blevet til siden 1922, enten spiddet af tyrens horn, eller af traumer efter at være blevet trampet på, eller mast, af dyrene. Langt flere har dog pådraget sig meget alvorlige kvæstelser, og her er antallet af sårede udenlandske deltagere steget dramatisk – ca. 30 % af alvorligt kvæstede kommer udefra, deraf en del nordamerikanere.

Gad vide, om den amerikanske forfatter Ernest Hemingway (vinder af såvel en Pulitzer som en Nobel) havde nogen som helst formodning om, hvad han satte gang i, da han i 1926 skrev bogen ’Og solen går sin gang’, ’The Sun Also Rises’, ’Fiesta’ (bogens titel på henholdsvis dansk, engelsk og spansk) og dermed satte den spanske San Fermin-fest på verdenskortet?
Bogen handler om en gruppe af venners rejse til Spanien efter 1. verdenskrig, deriblandt krigsveteranen Jake Barnes, impotent efter krigen, og hans begær efter og forhold til den eftertragtede og promiskuøse sygeplejerske Brett Ashley.
Ernest Hemingway, som ellers var kendt for at være en 'muy macho'-mand, menes her at give et auto-portræt gennem personen Jake Barnes.
Forfatteren beskriver meget levende og intenst kampen mellem mand og bæst (her læs: bæstets/naturens/kvindens voldsomt tiltrækkende, men også ødelæggende kraft overfor det svagere køn, manden) - et tema, som han senere tager op i andre noveller.

Min mening om den traditionelle tyrefægtning? Uden at skele til hemingwayske metaforer?
Det kan vist ret hurtigt udtrykkes med følgende billede af ’et opløftende øjeblik’ – eller, som jeg hellere vil udtrykke det på godt spansk: ¡a tomar por culo!

onsdag den 8. juli 2009

Mafalda, una niña de Argentina

"Cuando sea grande, voy a trabajar de intérprete en la ONU y cuando un delgado le diga a otro que su país es un asco voy a traducir que su país es un encanto y, claro, nadie podrá pelearse.
¡Y se acabarán los lios y las guerras y el mundo estará a salvo!"



Ayer por la noche, antes de caer en brazos de Morfeo, recordé lo mucho que me he divertido leyendo las viñetas que Quino ha dibujado con Mafalda. Reflexiones que a pesar de los años se mantienen intactas y actuales, desde las más cotidianas hasta las más profundamente utópicas o reinvindicativas.

¡Hoy encontré un libretillo de Mafalda/Quino! ¡Que suerte!
Esta noche voy a dejar a Kafka, Nietszche y Soren Kierkegaard y el resto del mundo descansar.
Esta noche voy a sucumbirme en el mundo de Mafalda, esa niña pequeña y tan sabia de Argentina.
Les deseo felices sueños a todos.

Ahora mismo está lloviendo a cántaros en Dinamarca, les dejo con una canción que me gusta mucho:
http://www.youtube.com/watch?v=s7I1rPG_vlc

tirsdag den 7. juli 2009

Jeg elsker bøffer!

Jeg elsker bøffer – dansk bøf, som vor mor lavede dem, med masser af bløde løg, og en sovs, som ’ka’ hænge ved’ de kogte kartofler. Dybt forankret i min hukommelse ligger duften af løgene medens de simrer på panden, lyden og synet af kødet der steges indtil det helt rette punkt nås - en kombination af sanseindtryk, som får de fleste til at afvente med tiltagende mundvand øjeblikket for at kunne sætte sig til bordet. Dansk bøf, så simpel en ret, så pragtfuld en del af vores kulinariske skattekammer.

Jeg elsker bøffer – mænd med bøffer! Bliv nu ikke forarget, men i denne tid (TV2 Nyhederne, 06/07 2009) med en befolkning der for hvert årti bliver mere og mere overvægtig, er det en fornøjelse at se og kigge på en velproportioneret mandekrop. Ikke overdimensionerede muskelmænd med tatoveringer og øreringe - blot ganske almindelige mænd som passer på sig selv, som ikke lader tiden omdanne bøfferne til ølpatter og hængevom.

Jeg elsker bøffer – mediebøffer! Jeg er en samler af bøffer, kan ikke lade være med at studse over den sproglige inkompetence, som mange medier udviser dagligt. At speakerne, under direkte transmissioner eller ved oplæsning af nyhedsinformation snubler over ordene, kan jeg forstå - det er de skriftlige bøffer, som jeg har svært ved at tilgive. Online tekstning (og for den sags skyld også versionering) kan være en tricky affære, man skal oftest være mere end almindeligt hurtig på tastaturet. Men, for pokker – når teksterne så løber over skærmen igen en halv time senere, og de samme fejl vises endnu en gang, så er det lige før, at jeg græmmes!

Én af mine yndlingsbøffer stammer fra versioneringen af en film, som var engelsk- eller amerikanskproduceret, men om hvorvidt jeg så filmen oversat til dansk eller spansk husker jeg såmænd ikke længere.
En ung mand taler om slægt samt familieforhold og siger: ”- og derfor kender jeg ikke så meget til mine fire fædre.”
Originalsproget, engelsk, var slettet – filmen var blevet synkroniseret. Versionisten havde ikke hørt, havde ikke været opmærksom på den meget subtile forskel mellem ’forefathers’ og ’four fathers’.
Personen, som lagde stemme til oversættelsen, havde heller ikke protesteret – needless to say!

søndag den 5. juli 2009

In the twilight zone

My earflaps - just like those of a puppy, and they, as we all know, will perk up in no time! - were instantly pointed at (as well as my full - and otherwise human - attention, was drawn towards) this new phenomenon, called Google Wave, when it emerged on the net a few weeks ago.

To a puppy, anything’s new – and I mean, just about anything – and will make it wager its tail, full of curiosity, excited about this unknown world it’s been brought into. Sniffing, stumbling, even barely capable of staying on its own feet, it’ll go on – a whole new world is waiting!

As for myself…
Just recently I had to give up on telling people (and reluctantly, mind you!), when asked, that “Oh yeah, sure - I’m (still) in my forties!”.
Sometimes, and more often than not, accompanied with a somewhat sour grin on my face!!
And then, just a few weeks ago, I woke up one morning and I was fifty – nothing strange about that, though sometimes you wonder how time just passes by, and you, out of control completely.

Now, will I be able to go on being enthusiastic about the new world, so to speak, that’s waiting ahead of me? Or, will I be that old hound dog that’s seen it all, that barely lifts its eyebrow when spoken to?

Am I completely out of my mind?
Being around and among much younger people, will I fall through?
Too old to be a mother, yet too young to be a granny, will I come out a winner?

Cher: If I Could Turn Back Time
http://www.youtube.com/watch?v=jEzdyPx2HdI&feature=related

Brødrene Olsen og Brødrene Rasmussen

Brødrene Olsen, Jørgen og Noller, klarede det virkeligt flot til Eurovision Song Contest, det internationale Melodi Grand Prix 2000, med sangen 'Fly On The Wings Of Love'. De førte suverænt an gennem hele stemmeafgivningen, og hev sejren hjem til Danmark, for første gang i 37 år.




Brødrene Rasmussen, Lars og Jens, klarer sig også supergodt, og nok også en hel del bedre end Brødrene Olsen, de er bare ikke så ’verdenskendte’ i lille Danmark - er ikke navne, som er i folkemunde.
http://www.crunchbase.com/person/lars-rasmussen
http://www.crunchbase.com/person/jens-rasmussen

Sammen har de to danske brødre gjort det igen, nemlig udviklet et projekt, som jeg personligt (nu hvor jeg skal tilbage på skolebænken) forventer mig meget af – først hittede de med prototypen til hvad der i dag er kendt som Google Maps (idéen blev solgt til Google i oktober 2004) – og nu gør de det igen med deres nyeste kreation, Google Wave.

Google Wave is "a personal communication and collaboration tool" announced by Google at the Google I/O conference, on 27 May 2009. It is a web based service, computing platform, and communications protocol designed to merge e-mail, instant messaging, wiki, and social networking. It has a strong collaborative and real-time focus supported by robust spelling/grammar checking, automated translation between 40 languages, and numerous other extensions. It is expected to be released later in 2009.
http://en.wikipedia.org/wiki/Google_Wave

Hvis du har lyst, og tid, så se følgende demo video (varer 80 min.):
http://wave.google.com/

Can’t wait til at høre mere fra og om Google Wave!

lørdag den 4. juli 2009

El quid de la cuestión

¿Por qué las mujeres están tanto rato en el lavabo público?

El gran secreto de todas las mujeres respecto a los baños es que de niña tu mamá te llevaba al baño, te enseñaba a limpiar la tabla del inodoro con papel higiénico y luego ponía tiras de papel cuidadosamente en el perímetro de la taza. Finalmente te instruía: 'Nunca, nunca te sientes en un baño publico'. Y luego te mostraba 'la posición' que consiste en balancearte sobre el inodoro en una posición de sentarse sin que tu cuerpo haga contacto con la taza.
'La Posición' es una de las primeras lecciones de vida de una niña, súper importante y necesaria, nos ha de acompañar durante el resto de nuestras vidas. Pero aún hoy en nuestros años adultos,'la posición' es dolorosamente difícil de mantener cuando tu vejiga está a punto de reventar.
Cuando 'tienes que ir' a un baño público, te encuentras con una cola de mujeres que te hace pensar que dentro está Brad Pitt. Así que pides la vez y esperas paciente, sonriendo amablemente a las demás mujeres que también están discretamente cruzando piernas y brazos. Es la posición oficial de 'me estoy meando'.
Finalmente te toca tu turno, pero siempre llega la típica mamá con 'la niña pequeña que no se puede aguantar más' y aprovechan para saltarse ambas la cola con todo el morro!. Entonces verificas cada cubículo por debajo para ver si no hay piernas. Todos están ocupados.
Finalmente uno se abre y te lanzas, casi tirando a la persona que va saliendo. Entras y te das cuenta que el picaporte no funciona (nunca funciona); no importa...
Cuelgas tu bolso del gancho que hay en la puerta, y si no hay gancho (nunca hay gancho), inspeccionas la zona, el suelo esta lleno de líquidos indefinidos y no te atreves a dejarlo ahí, así que te lo cuelgas del cuello mientras miras como se balancea debajo tuyo, sin contar que te desnuca la correa, porque el bolso está lleno de mierdas que fuiste metiendo dentro - la mayoría de las cuales no usas, pero que las tienes por si acaso - .... Pero volviendo a la puerta... como no tenía picaporte, solo tienes la opción de sostenerla con una mano, mientras que con la otra de un tirón te bajas las bragas y tomas 'la posición'... Alivio.....
AAhhhhhh....por fin... Ahí es cuando tus muslos empiezan a temblar.... por que estás suspendida en el aire, con las piernas flexionadas, las bragas cortándote la circulación de los muslos, el brazo extendido haciendo fuerza contra la puerta y un bolso de 5 kgs. colgando de tu cuello.
Te encantaría sentarte, pero no tuviste tiempo de limpiar la taza ni la cubriste con papel, interiormente crees que no pasaría nada pero la voz de tu madre retumba en tu cabeza 'jamás te sientes en un water público!', así que te quedas en 'la posición' con el tembleque de piernas, entonces por un fallo de cálculo en las distancias una salpicada finíiiiiisima del chorro te salpica en tu propio culo y que ¡¡¡te moja hasta las medias!!!
Tienes suerte si no te mojas tus propios zapatos, y es que adoptar 'la posición' requiere una gran concentración. Para alejar de tu mente esa desgracia, buscas el rollo de papel higiénico peroooo, ¡joooooder...! el rollo esta vacío...! (siempre).
Entonces suplicas al cielo que entre los 5 kgs. de trastos que llevas en el bolso haya un miserable kleenex, pero para buscar en tu bolso tienes que soltar la puerta, dudas un momento, pero no hay más remedio, y en cuanto sueltas la puerta, alguien la empuja y recibes un portazo y tienes que frenarlo con un movimiento rápido y brusco, sin miramientos o todo el mundo te vera semi sentada en el aire con la bragas por la rodilla ¡¡NO!!
Entonces gritas ¡¡¡O-CU-PA-DOOOO !!!', mientras continúas empujando la puerta con tu mano libre, das por hecho que todas las que esperan en el exterior han oído tu mensaje y ya puedes soltar la puerta sin miedo, nadie intentará abrirla de nuevo (en eso las mujeres nos respetamos mucho) y te dispones a buscar tu kleenex sin agobios, te gustaría usar más de uno pero sabes lo valiosos que son en casos similares y te apañas con uno por si acaso.
En ese preciso instante se apaga la luz automática del baño, en un cubículo tan reducido no puede ser tan difícil encontrar el interruptor, das la luz de nuevo con la mano del kleenex por que la otra sigue sujetando tus bragas, vas contando los segundos que te quedan para salir de allí, sudando por que llevas el abrigo puesto ya que no hay perchero, y es que, hay que ver el calor que hace en esos sitios tan pequeños y en esa posición de fuerza en la que sigues, con los gemelos a punto de estallar.
Sin contar el cabreo que llevas por el portazo, el desnuque con la correa del bolso, el sudor que corre por tu frente, la salpicada del chorro en las piernas y en las medias, que todavía están mojadas... el recuerdo de tu mamá que estaría avergonzadísima si te viera así; porque su culo nunca tocó el asiento de un baño público, porque francamente, 'tu no sabes qué clase de enfermedades podrías agarrar ahí'. Pero la debacle no termina... estás exhausta, cuando te pones de pie ya no sientes las piernas, te recolocas la ropa rápidamente y tiras de la cadena ¡sobretodo! Si no funciona preferirías no salir jamás de ese baño ¡qué vergüenza!
Entonces sales al lavamanos. Todo esta lleno de agua así que no puedes soltar el bolso ni un segundo, lo cuelgas al hombro, no sabes cómo funciona el grifo con los sensores automáticos así que tocas hasta que sale un chorrito de agua fresca, y consigues jabón, te lavas en una posición de jorobado de Notredame para que no se resbale el bolso desde tu hombro y acabe en la pica del baño bajo el chorro automático, el secador de aire es un trasto inútil así que acabas secándote las manos en tus pantalones, por que no piensas gastar otro kleenex para eso - y sales pasando junto a la línea de mujeres que aún están esperando con las piernas cruzadas y en estos momentos eres incapaz de sonreír cortésmente, consciente de que has pasado ahí una eternidad. Tendrás suerte si no sales arrastrando un trozo de papel higiénico pegado a tu zapato del largo del río Mississippi, o peor aún, con la falda arremangada pillada por tus medias que te subiste a la velocidad de la luz y enseñando el culo!

Lo juro, a mi me pasó y no soy la única, me consta!
Y sales.

Luisa, de Gran Canaria

Fourth of July, Rebildfesten

On the Fourth of July we celebrate the date in 1776 when Thomas Jefferson and others signed the Declaration of ndependence, making a giant step towards ending the colonial rule of King George.


Gennem flere år var jeg med til Rebildfesten grundet min tilknytning til Youth for Understanding, en organisation for udvekslingsstudenter. Den allerførste gang jeg var med i Rebild var i 1976, få uger før min afrejse til en amerikansk high school i Pennsylvania, USA. Det år blev der fejret 200-årsdagen for den amerikanske uafhængighed, og listen af prominente gæster til arrangementet i Rebild var enorm. Dronning Margrethe, som er protektor, deltog også det år.


Den 4. juli 1976 afbrød teatergruppen Solvognen Rebildfesten. Med 30.000 tilskuere og tv-transmission til både USA og Danmark blev begivenheden massivt eksponeret. Her kæmper politiet med demonstranterne.



Solvognen blev oprettet i 1969 og havde tilknytning til Christiania. En af dens mest opsigtsvækkende happenings foregik i 1976, hvor aktivister udklædt som indianere, sorte amerikanere og grønlændere stormede Rebild Bakker under fejringen af USA's uafhængighedsdag.
Begivenheden blev set af 30.000 tilskuere i de nordjyske bakker og tv-transmitteret til millioner af mennesker i USA.

http://www.yfu.dk/index.phtml?sek_id=26

¡Y un cuerno!

Forleden faldt jeg i – igen! Det sker ikke så ofte mere, men af og til, når jeg er søvnig, overtræt, irriteret, vred eller på anden vis følelsesmæssigt engageret, falder jeg i. Så ryger jeg durk i fælden, hvis man da kan kalde det det – jeg vender tilbage til det spanske. Udtrykket ’¡y un cuerno!’ er ikke så slemt endda, mit repertoire indenfor spanske bandeord er såmænd ganske stort, det er en del af det at være spansk. Latinere er mere passionerede, og brugen af bandeord og kraftudtryk er mere udbredt end på vores nordlige breddegrader – de er i hvert fald mere farverige!
http://dictionary.reverso.net/spanish-english/cuerno

De religiøse bandeord udgør den største gruppe på dansk, og flere af dem har aner tilbage fra Danmarks katolske fortid. Med tiden forandrer bandeord sig, nye kommer til (deri essensen af al evolution), og hvad der førhen var meget anstødeligt, er i dag acceptabelt. Under sydligere himmelstrøg er brugen af bandeord hovedsaligt knyttet til religionen (nadvergangen), den katolske tro med den hellige familie (jomfru Marie, Jesus og Gud, i nævnte rækkefølge), familien generelt som institution (med hovedvægten på moderfiguren!), sex (den kvindelige principielt!), kropsdele (de kvindelige kønsorganer i særdeleshed!) og - kropslige efterladenskaber!

¡Coño! – var et af de allerførste kraftudtryk, jeg lærte. Det var let at udtale for, let at huske, består kun af ét ord, kort og fyndigt, og brugen var/er uhyrligt udbredt, både blandt mænd og kvinder. Jeg tog det til mig med det samme. Det varede indtil jeg satte mig ned for at slå det op i ordbogen – jeg nægtede derefter at bruge udtrykket, og så endda lidt ned over næsen på folk, som brugte det. Så længe som det nu varede, for jeg endte med at overgive mig, og egentligt ganske hurtigt – skik følge eller land fly.
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=co%C3%B1o
http://www.uiowa.edu/~acadtech/phonetics/spanish/frameset.html

Den daglige tiltale/omtaleform af familiemedlemmer og nære venner foregår oftest med brug af øgenavne, kælenavne eller gængs accepterede forkortelser (diminutiver) af døbenavnet. Concha er en ganske almindelig forkortelse for pigenavnet Concepción – i Spanien. Men lad endelig være med at prøve på at indynde dig hos den argentinske señorita Concepción ved at kalde hende Concha eller Conchita – en lussing kunne let blive udfaldet!
http://es.wikipedia.org/wiki/Anexo:Alias
http://www.urbandictionary.com/define.php?term=concha

fredag den 3. juli 2009

Den, som taler flere sprog, lever flere liv.

Flersprogethed (multilingualism) er efter min mening noget helt centralt i det europæiske projekt. Vores sprog afspejler vores forskellige kulturer og identiteter. Samtidig giver de os mulighed for at forstå hinanden. For europæere, der kan flere sprog, er det lettere at blive integreret i et andet land i forbindelse med studier eller arbejde. De får også lettere adgang til andre kulturer.

Erhvervslivet er meget interesseret i folk, der kan fremmedsprog. Gode sprogfærdigheder giver folk mulighed for at forbedre deres karrieremuligheder. Sidst, men ikke mindst, er sprog det vigtigste kommunikationsmiddel. Vores samfund bliver i stadigt højere grad flersprogede på alle niveauer lige fra hospitaler til domstole eller politistationer og fra skoler til arbejdspladser. Desuden får vi alle flere og flere kontakter rundt omkring i Europa og resten af verden.

Jeg ser flersprogethed både som evnen til at tale andres sprog og andres evne til at tale ens eget sprog. Der er et tjekkisk ordsprog, der siger, at den, som taler flere sprog, også lever flere liv. Jeg er overbevist om, at flersprogethed i dagens EU er meget vigtig for vores identitet, for vores måde at tænke på, for vores sociale kompetence og for at forstå og acceptere andre. Flersprogethed er vigtig for vores karriere, for vores økonomi, for os som forbrugere og for EU-institutionerne, når de skal kommunikere med borgerne.

torsdag den 2. juli 2009

Me and my twin brother, Michael Jackson

Det er nu ved at være en uges tid siden, at Michael gik bort.
Han og jeg havde mere end blot alderen tilfælles, 50 år.
For eksempel kunne vi begge to godt li’ hans musik!

Begge havde vi i vores yngre dage krøllet hår (mit dog betalt med surt opsparede SU-penge), hans var naturligt, men hen ad vejen endte vi med glat hår. Endog hårlængden var næsten den samme til sidst.
At hans var sort og mit er blondt? Småting!!
Det kan der hurtigt laves om på for en 50’er. Prøv i Føtex.

Højde og drøjde sådan cirka det samme – tja, i det mindste ikke mere end hvad et par stilethæle og to ugers streng sultekur fra min side ville kunne have udlignet.

Hver især havde vi forståelse for, hvordan en ’pæn’ næse skal se ud; n
emlig lille og petit! Jeg blev så bare født med ’en petit næse’, hvor Michael måtte lide for det.
Nogle vover at kalde vores små næser for ’opstoppertud’, men lad dem dog bare det! Verden er stor nok, også til alle jer med store næser!
Eller, få dig dog en næseoperation – altså, hvor svært kan det være?

Og så var der hudfarven!
Både Michael og jeg har i de seneste år måttet undvige solen, grundet meget lys og følsom hud.
Pigmentationsfejl, overdreven soldyrkning, farveskjolder, solskoldninger – huden glemmer ikke…

May you R.I.P.
……………………………………………………………………………………….

Før D-dagen var jeg gennem hænderne på to dermatologer, en onkolog og en plastikkirurg. De to dermatologer var fåmælte, og meget hurtige til at sende mig videre i systemet. Onkologen sagde, at dele af min næsefløj ville blive skåret væk. Plastikkirurgen meddelte mig, at min overlæbe ville blive trukket op i venstre side af ansigtet.

Indtil videre er det kun mig og mit spejlbillede, der kender det foreløbige resultat - et godt og vel 5 cm langt ar, rundet nydeligt af med en ’sløjfe’ (der, hvor kræftknuden sad), pryder nu mit kontrafej.

Absolut ingen sol i et år. Bøllehat på hovedet, solcreme eller plaster/tape i ansigtet, når solen skinner.
Det endelige, det synlige, arvæv vil kunne bedømmes om to år.
I halvdelen af tilfældene - a scary 50%, damn it! - af basalcellekræft dukker nye kræftsvulster op igen, på samme sted, indenfor 5 år.


Crap! - ¡Mierda! - Lort!

Nå, den tid, den sorg!

Take care out there – og nyd så sommeren fornuftigt!

onsdag den 1. juli 2009

Perico ésta en el cielo....

Perico está en el cielo = solen er på himmelen.
The sun is shining – life’s good.
Mere skal der såmænd ikke til for at gøre mig glad!

Multilinguist vs plurilinguist –
Som multilinguist taler jeg mere end to sprog.
En plurilinguist fletter ord ind i samtalen, som oprindeligt ikke stammer fra hovedsproget.
Et meget enkelt eksempel er brugen af ’okay’ – på dansk er det ’det er i orden’.
Brug af plurilingualism er meget udbredt – vi lægger bare ikke mærke til det, ordene er alment anvendt.

Ratio og proportion mellem dansk og engelsk er 1.1, ligeledes forholdet mellem dansk og spansk, om ikke større - let's face it! – dansk er bare mere knoklet!
Ovenstående har af og til givet anledning til løftede øjenbryn fra politifolk, anklagere, advokater, dommere etc.

Ikke sjovt at blive spurgt af en dommer under en retssag om man oversætter korrekt!
Oversætter man mere end der bliver sagt/spurgt om?

Indgående kendskab til sproget er et must i en retssal, og så skal man være oppe på tæerne!
Ak og ve, hvis man ikke er konsistent i sprogbrugen.

En case:
Under en vidneafhøring begyndte jeg med at sige ’pakker’, men sagde senere ’bylter’.
Der var blevet fundet bylter/pakker flydende i havet, meget tæt på en luksusyacht.
Indholdet var kokain, og man formodede at flere pakker/bylter var forsvundet ned i dybet forud for pågribelsen.
Dommeren blev vred, jeg fik en røvfuld.

Ovenstående har jeg gjort brug af plurilingualism ved at benytte ’must’ og ’case’.
To ord, som for en multilinguist ikke skaber problemer.

"Fino", sagde manden, og gjorde mig perpleks....

Jeg elsker at kommunikere, især selvfølgelig helst om emner som interesserer mig.
Men man behøver heller ikke altid have en mening om alting, nogle gange er det også dejligt blot at lytte.

Savner min dialog/debatgruppe fra Gran Canaria – en skønsom samling af livskunstnere og livshistoriefortællere.
Alle som én var/er de gudbenådede talere/kommunikatorer: et par selvstændige forretningsdrivende, en kunstmaler, en enkelt forhenværende borgmester, en forfatter, en pensioneret bankdirektør m.fl.
To emner, som aldrig berørtes, var politik og religion – dertil var gruppens medlemmer alt for disperse i deres individuelle holdninger.
Respekten for den enkelte var stor; diversiteten var gruppens force.

Et stille hjørne på en bistro eller lignende, en god vin og nogle tapas på bordet, og timerne gik med hyggeligt samvær, snak og tale.
Var for øvrigt den eneste kvindelige deltager (og eneste udlænding!) ved onsdagsmøderne, som afholdtes hver anden uge.
Fruerne var med ved gruppens lørdagssammenkomster, der altid gik ud på at spise på én eller anden restaurant.
Der var jeg dog sjældent med – min partners ’normale’ lørdagstilstand umuliggjorde hans deltagelse, og dermed desværre også min.
Han var som regel for beruset.

Tilbage til: ’Fino’ sagde manden….
Nu er det godt og vel otte år siden, at vi – C og jeg – gik fra hinanden efter 16 års samliv.
Det er lidt mere end fire år siden, at jeg landede i Danmark.
Selvfølgelig har jeg som single haft mandlige bekendtskaber i de forgangne år.
Én af dem (her i DK), har været T.

T og jeg var venner/seksualpartnere i 8 måneder, og venskabet har formået at fortsætte, skønt vi ikke længere ses.
Af og til dumper der en mail eller en sms ned i indbakken, eller telefonrøret gribes ved særlige lejligheder.

På et tidspunkt var T lettere deprimeret, og bad mig om at genoptage forholdet.
Jeg forsøgte at forklare ham mine grunde til ikke at ønske at vende tilbage, at der ikke var basis for en fortsættelse, depression eller ej.
Han blev lidt såret, måske endda vred, og sluttede samtalen af med et ’fino’.

’Fino, hvad?’ tænkte jeg.
‘Un vino fino’ = en god vin, ‘un niño fino’ = en klejn, spinkel dreng (dog mest brugt til at beskrive en lille piges kropsbygning), ’una mujer fina’ = en fin dame (meget brugt som et sarkastisk udtryk for en kvinde, som tror sig selv for værende af en vis rang, eller med visse evner).
Og sådan kunne jeg blive ved.

Hvad T mente med udtrykket ’fino’ var noget helt andet, nemlig ’fint’, som når man anvender ’fint’ for at vise, at man har forstået noget og/eller afslutter noget, som her en sætning eller samtale.

Og her kommer brugen af jargon, slang og lingo ind.
Det var nemlig ikke plurilingualism, som han brugte, nærmere street talk, som forvansker ordene og deres betydning.
En ægte plurilinguist gør brug af udtryk og ord fra andre sprog, simpelthen fordi det meget ofte udtrykker hurtigere, lettere og mere præcist dét, som man ønsker at formidle. En slags verbal shorthand, om du vil. Derudover ændrer ordet sig aldrig; meningen og grundbetydningen forbliver den samme.

Brug af plurilingualism forudsætter en fælles base, oplevelser eller viden. Hvem blandt gamle returnees ville omtale sig selv som ’hjemvendt udvekslingsstudent’, især hvis man befinder sig sammen med andre returnees?
En multilinguist vil kunne forstå ordet, dertil kræves kun kendskab til engelsk, men ikke begrebet, for der er ingen fælles baggrund.

T er 17 år yngre end jeg, deri ligger der jo også en del af forklaringen for min momentane følelse af perpleksitet - vi tilhører praktisk taget to forskellige generationer, vi taler næsten to forskellige sprog.
Som alt andet omkring os ændrer sproget sig, deri essencen af al udvikling og evolution – måske vil ’fino’ om 20 år blive brugt lige så meget som ’okay’ i dag.

Og så er der ’smart ass’-anvendelsen af plurilingualism –
Hvem har ikke mødt den dér højrøvede, selvglade og arrogante son of a bitch-type, som strør om sig med floskler og gloser, velvidende at du, som modtageren af svadaen, vil føle dig fortabt?

Jeg er desværre selv én af dem, der har gjort brug af det.
Men man vinder intet ved det – offeret for dit verbale overfald efterlades såret, bånd skæres over og kommunikationen/interaktionen dør, i værste fald.
Du får luft. Måske.
Du fremstår derefter som hoven og arrogant. Helt sikkert.

Cosas que pasan

Some Things Happenhings Happen
Boz Scaggs/Marcus Miller

You best let some things happen on their own
You better leave them alone
'Cause when they happen naturally
It's like standing in the rain

You're gonna get wet
It's gonna get all over you
So when it happens like that
Don't bother asking where it's from
You just take it as it comes

It was a great year for a fall
And it happened like that
With no direction there to give
Didn't matter much at all

Bells didn't ring
There was nothing calling me out there
Yet I was kinda grooving like that
Until it hit me like a shot
You're part of everything I've got

I felt the sun coming through
And it happened to be you
I had to look away to see
That you happened to be happening to me

It's that sensation when you're falling
And you stop in time
And in that moment you will hear
Just a matter of fact

It's gonna get wet
Gonna get all over you
Sometimes it happens like that
Now don't be asking where it's from
You just take it as it comes

I felt the sun coming through
And it happened to be you
I had to look away to see
That you happened to be happening to me

and more....

Let bygones be bygones

The Closest Thing to CrazyThe Closest Thing To Crazy
Katie Melua

http://www.youtube.com/watch?v=5DCacIEbAlM

How can I think I’m standing strong,
Yet feel the air beneath my feet?
How can happiness feel so wrong?
How can misery feel so sweet?

How can you let me watch you sleep,
Then break my dreams the way you do?
How can I have got in so deep?
Why did I fall in love with you?

This is the closest thing to crazy
I have ever been,
Feeling twenty-two, acting seventeen.
This is the nearest thing to crazy
I have ever known,
I was never crazy on my own:
And now I know,
That there’s a link between the two,
Being close to craziness
And being close to you.

How can you make me fall apart
Then break my fall with loving lies?
It’s so easy to break a heart;
It’s so easy to close your eyes.

How can you treat me like a child
Yet like a child I yearn for you?
How can anyone feel so wild?
How can anyone feel so blue?

This is the closest thing to crazy
I have ever been,
Feeling twenty-two, acting seventeen.
This is the nearest thing to crazy
I have ever known,
I was never crazy on my own:
And now I know,
That there’s a link between the two,
Being close to craziness
And being close to you x 3

Pablo Neruda


Raúl, lo confieso - la idéa he copiado de de tú blog :-)Ganas de vivir - Lyst til at leve

http://www.slideshare.net/CMP/muere-lentamente-presentation-929294?from=email&type=share_slideshow&subtype=slideshow

'Muere lentamente' er et digt, fejlagtigt tillagt den peruanske digter Pablo Neruda. Alligevel er det et digt, der er værd at læse.
Herunder følger min egen oversættelse, da jeg ikke har kunnet finde den oversat, hverken i digtsamlinger eller på nettet.

Dør langsomt
den, som ikke rejser,
den, som ikke læser,
den, som ikke lytter til musik,
den, som ikke finder gracia i sig selv.

Dør langsomt
den, som ødelægger sit selvværd,
den, som ikke lader sig hjælpe.

Dør langsomt
den, som lader sig transformere til slave af vaner
og som hver dag gentager de samme mønstre,
den, som ikke skifter mærke,
som ikke tør skifte farverne på sit tøj
eller tale med en ukendt.

Dør langsomt
den, som undgår en lidenskab og følelsernes malstrøm,
netop disse, som genskaber lyset i øjnene
og reparerer de knuste hjerter.

Dør langsomt
den, som ikke drejer roret når han er ulykkelig
med sit arbejde, med sin kærlighed,
den, som ikke satser hverken det sikre eller det usikre
for at forfølge en drøm,
den, som ikke tillader sig, end ikke én gang i sit liv
at overhøre de fornuftige råd...

Lev i dag!
Sats i dag!
Gør det i dag!
Lad dig ikke dø langsomt!
Fornægt dig ikke at være lykkelig!