Me and my twin brother, Michael Jackson

Det er nu ved at være en uges tid siden, at Michael gik bort.
Han og jeg havde mere end blot alderen tilfælles, 50 år.
For eksempel kunne vi begge to godt li’ hans musik!

Begge havde vi i vores yngre dage krøllet hår (mit dog betalt med surt opsparede SU-penge), hans var naturligt, men hen ad vejen endte vi med glat hår. Endog hårlængden var næsten den samme til sidst.
At hans var sort og mit er blondt? Småting!!
Det kan der hurtigt laves om på for en 50’er. Prøv i Føtex.

Højde og drøjde sådan cirka det samme – tja, i det mindste ikke mere end hvad et par stilethæle og to ugers streng sultekur fra min side ville kunne have udlignet.

Hver især havde vi forståelse for, hvordan en ’pæn’ næse skal se ud; nemlig lille og petit! Jeg blev så bare født med ’en petit næse’, hvor Michael måtte lide for det.
Nogle vover at kalde vores små næser for ’opstoppertud’, men lad dem dog bare det! Verden er stor nok, også til alle jer med store næser!
Eller, få dig dog en næseoperation – altså, hvor svært kan det være?

Og så var der hudfarven!
Både Michael og jeg har i de seneste år måttet undvige solen, grundet meget lys og følsom hud.
Pigmentationsfejl, overdreven soldyrkning, farveskjolder, solskoldninger – huden glemmer ikke…

May you R.I.P.
……………………………………………………………………………………….

Før D-dagen var jeg gennem hænderne på to dermatologer, en onkolog og en plastikkirurg. De to dermatologer var fåmælte, og meget hurtige til at sende mig videre i systemet. Onkologen sagde, at dele af min næsefløj ville blive skåret væk. Plastikkirurgen meddelte mig, at min overlæbe ville blive trukket op i venstre side af ansigtet.

Indtil videre er det kun mig og mit spejlbillede, der kender det foreløbige resultat - et godt og vel 5 cm langt ar, rundet nydeligt af med en ’sløjfe’ (der, hvor kræftknuden sad), pryder nu mit kontrafej.

Absolut ingen sol i et år. Bøllehat på hovedet, solcreme eller plaster/tape i ansigtet, når solen skinner.
Det endelige, det synlige, arvæv vil kunne bedømmes om to år.
I halvdelen af tilfældene - a scary 50%, damn it! - af basalcellekræft dukker nye kræftsvulster op igen, på samme sted, indenfor 5 år.

Crap! - ¡Mierda! - Lort!
Nå, den tid, den sorg!

Take care out there – og nyd så sommeren fornuftigt!